Hund og kat

 

Mange familer har i dag hund eller kat. Ved anskaffelse af et kæledyr følger et stort ansvar og vi står klar på klinikken til at give jer råd og vejledning.

I den åbne konsultation tilbyder vi blandt andet:

  • Sundhedstjek og vaccination
  • Chipmærkning
  • Sundhedstjek og behandling i forbindelse med sygdom (f.eks. opkast, diarre, smerter)
  • Tjek og tømning af analkirtler
  • Øreoprensning og behandling ved betændelse eller øremider
  • Behandling for hudlidelser f.eks. hotspot
  • Tandtjek  
  • kloklip

Hundefoder, kattefoder, loppe-/flåtmidler, legetøj og ikke receptpligtig medicin kan købes alle hverdage mellem kl. 8 og 17. I er også altid velkomne til at komme en tur forbi og låne vægten i venteværelset. Ligesom I meget gerne må komme et smut forbi, udenfor den almindelige konsultationstid, med den nervøse hund eller hvalpen, som skal socialiseres - vi står altid klar med en godbid eller to.

Hvalpen og killingen

Det kan være lidt af en mundfuld at få en hundehvalp eller killing. Hvis I har brug for gode råd, er I velkomne til at kontakte klinikken. Ved problemadfærd henviser vi til vores fagveterinærsygeplejerske Line Tang Jørgensen, som I kan læse mere om under adfærdsbehandling. Vi tilbyder også et hvalpesocialiseringskursus, som I kan læse nærmere om her. Vi anbefaler, at hvalpe og killinger ikke vaccineres før, de er faldet godt til i det nye hjem. Ved den første konsultation får I udleveret en hvalpemappe/killingemappe, som indeholder diverse brochurer om foder, vaccination, loppe-/flåtbehandling og forsikringer mm. Mange hunde er kede af at få klippet negle, så det er en god ide at påbegynde tilvæningen tidligt hos den lille hvalp. Vi viser jer gerne, hvordan det skal gøres, men hvis I selv har mod på at prøve, er her en lille guide, som beskriver hvordan man stille og roligt kan gå frem Kloklip-guide.

Læs nærmere om udvalgte emner i drop-down menuen ovenfor.

 

 Shutterstock _161832497_4