Kirurgi

Vi tilbyder de fleste relevante operationer

  • Sterilisation
  • Kastration
  • Kejsersnit
  • Fjernelse af livmoder i forbindelse med livmoderbetændelse
  • Fjernelse af knuder
  • Operation af blodøre
  • Behandling af afrevet/flækket klo
  • Oprensning af bylder

Operationer kan bestilles alle hverdage mellem kl. 8 og 17. Planlagte operationer på smådyr foregår mellem kl. 9 og 13 om formiddagen, så dyrene har tid til at vågne op inden de sendes hjem. Har du aftalt tid til operation/behandling af din hund eller kat, ønskes dyret indleveret på klinikken mellem kl. 8 og 9 om formiddagen. Hunde og katte bør fastes fra aftenen før, de skal i bedøvelse, men må gerne få vand. Gnavere skal ikke fastes, men må derimod gerne indleveres på klinikken med hø og mad. Typisk hjemsendes dyrene igen mellem kl. 15 og 17 om eftermiddagen, hvor de vil være vågne, men påvirkede af narkosen.

Vi lægger stor vægt på, at narkosen skal være så sikker som muligt for dyret, derfor vurderer vi dyrenes sundhed og lytter til hjertet, inden de får den beroligende sprøjte, som er formedicinering til narkosen. Vi tilbyder også en blodprøve forud for narkosen, hvor de vigtigste organværdier vurderes. Læs nærmere i menuen til venstre under blodprøveanalyser. Dyrene holdes under omhyggeligt opsyn gennem hele opholdet på dyreklinikken. Ved afhentning gives der vejledning omkring efterbehandling og medicinering. Hvis der opstår tvivlsspørgsmål skal I ikke tøve med at ringe - hellere en gang for meget end en gang for lidt!

 

DSC_0580